Info om træpiller

Træpillekvalitet

Energi indholdet i træ og træpiller er det samme. Man ændre altså ikke brændeværdien når træet bliver lavet om til træpiller. Det er kun den fysiske tilstand som ændres. Energi indholdet opgøres i en effektiv og øvre brændværdi. Når man kender sin råvare, træ, aske- og fugtindhold, så kan man beregne den effektive brændværdi: Den øvre brændværdi for rent træ, uden bark, og helt uden fugt er:

4900 Kcal/kg – 20,55 Mj/kg – 5,7 kWh/kg.

Hvis typiske fugtindhold er på 6-8%, er den reelle brændværdi:

4565 Kcal/kg – 19,1 Mj/kg – 5,3 kWh/kg.

Det naturlige indhold af aske er på 0,36 % en mængde der er så lille, at den er svær at måle nøjagtigt. Træ til savværker og træindustrien indeholder fugt, bark, savsmuld og høvlspåner i små mængder, og det er det som giver de forskellige kvaliteter af den færdige træpille. Der er en mindre forskel på energiindholdet i nåletræ og løvtræ. Løvtræs energiindhold er en anelse lavere, da askeindholdet er 0,1% højere, og dertil er der en mikroskopisk forskel på energiindholdet i træet fra grene, kernetræ og gennemsnitlig stammetræ. Bark har et højere energiindhold end rent træ. Bark har et højere askeindhold, men gevinsten opvejes af besværet med den større mænge aske. Kender man sin råvare, i rent træ og den minimale mængde bark som ikke helt kan undgås, og har styr på produktionen, vil askeindholdet være max. 0,4% og fugten max. 7% i slutproduktet. Det vil give den bedste træpille, og den effektive brændværdi kan da ikke være højere end:

4250 Kcal/kg -17,8 Mj/kg -4,9 kWh/kg.

Skiltning med en brændværdi ret meget over 17,8Mj/kg, må anses som vildledning, idet højere værdier reelt ikke kan opnås. Så hvis nogen siger at den effektive brændværdi, på deres træpille, er højere end ovennævnte, er det enten fordi de ikke hvad de har med at gøre, eller er blevet fejlinformeret. Vi skal her huske at fortælle, at søforklaringer om eksotiske træsorter med indhold af olier der gør energiindholdet højere, slet ikke holder. Da man ikke kan presse træpiller af olieholdig træ, hvis de skal holde sammen uden at putte et bindemiddel i. Bindemidlet kan brænde, men har typisk et højt askeindhold og det trækker den anden vej, ligesom ved bark.

Fugtprocenten betyder noget

Når biomasse, som træpiller brændes, udvikles der vand i form af vanddampe. Energien i vanddampen, kondenseringsvarmen, som kun har interesse for nogle varmeværker med kondenserende anlæg, indgår i den effektive brændværdi. Fordampningen kræver energi, så jo højere vandindhold i træpillen, jo lavere vil det udnyttede energiindhold være, og dermed vil den indfyrede effekt være mindre. I afbrænding sker der en afbrænding af gas og kulstof (tørstoffet), og for at det kan ske korrekt, med mindst mulig emission af uforbrændte kulbrinter, er vi afhængige af 3 ting. Forbrændigshastighed, ilt og fugt. Så en træpille, som er helt uden fugt dur ikke.

Farven på en træpille betyder intet

En helt lys pille er blot et bevis på at der er brugt energi på at tørre råvaren da den var frisk En mere grå farve viser at råvaren enten er tørret i naturen eller at den færdige pille har ligget lidt længere på lageret. Om en pille bliver 1 måned eller 1 år før den brændes af har ingen betydning, og fugten forandrer sig reelt ikke ret meget såfremt, man opbevarer træpillerne tørt.

Kvalitetsnormer:

ENPIus er en europæisk kvalitetsnorm. DIN Plus er en tysk kvalitetsnorm. SS 187120 er en svensk standard. Problemet med ovennævnte normer er, at en standard træpille opfylder kravene i disse normer. Man bør derfor altid se på producentens/forhandlerens specifikation af træpillerne, eller få tilsendt en analyse af den leverede batch. Vær opmærksom på at nogle opgiver gennemsnitlige værdier, andre minimum værdier.

Brændværdi:

Ved sammenligning af brændværdier på træpiller, vil vi anbefale at man sammenligner på den effektive brændværdi på den indleverede prøve.

6 mm contra 8 mm

Energimæssigt er der ingen forskel på 6 og 8 mm træpiller. Traditionelt har vi i Skandinavien anvendt 8 mm træpiller, og i det øvrige Europa 6 mm. Med de nye træpilleovne og fyr sydfra, er anvendelsen af 6 mm steget. Hvis ovnen/fyret foreskriver 6 mm bør disse anvendes. En ovn/fyr der kan anvende 8 mm kan også anvende 6 mm. Der er en lille fordel i 6 mm fordi de har en større overflade. I dag er der som regel ikke prisforskel på 6 mm og 8 mm, så der er ingen begrundelse for brug af 8 mm.

Askesmeltepunkt:

Askesmeltepunktet bruges til at vurderer risikoen for slagger i forbindelse med afbrændingen. Hvis askesmeltet punkte’ ligger over 1400°, er der ingen risiko for slagger. Til almindelige fyr skal askesmeltetpunktet være minimum 1200°, men vær opmærksom på at der mellem 1200-1400 kan være en risiko for mindre slaggedannelse.

Slagger/klumper i asken:

Slagger i asken kan skyldes urenheder. En slagge vil være en hård fastbrændt klump, mens en klump du kan smuldre kan skyldes dårlig forbrænding. Det kan være at fyret skal justeres ind til pillen, eller at der trækkes for lidt varme fra fyret, så de kommer for megen pausefyring.

Vand:

For at få en formstabile træpille skal der være mellem 6% og 8% vand i pillerne. Hvis vandprocenten overstiger 10 begynde de at smuldre og hvis vandprocenten ligger under 6 kan det forringe forbrændingen.

Aske:

Aske procenten for rene standard træpiller er maks. 5% og for Premium træpiller ca. 0,3%. Der er den sammenhæng, at hvis brændværdien er høj og vandprocenten mellem 6% og 8%, så vil askemængden være minimal.

Mekanisk holdbarhed:

Den mekaniske holdbarhed er et udtryk for styrken af træpillerne, altså hvor når de går i stykker (smuldrer/skaller). Denne værdi er især interessant ved levering med blæsebil i en silo eller et lagerrum. Styrken bør være min 97,5%. Tallet viser, at selv efter en hårdhændet behandling, er der 97,5% hele piller tilbage.

Smuld:

Mængden af smuld i træpillerne er interessant ud fra et økonomisk (mindre brændværdi) og teknisk perspektiv. Mange moderne pilleovne og fyr er bygget med så små motorer, at for stor smuldmængde kan medføre driftstIndblæsning

Træpiller er et CO₂-neutralt biobrændsel, som er produceret af hårdt sammenpressede træfibre. Træpiller produceres primært af restproduktet fra træforarbejdning. Næsten alle træarter kan anvendes til produktion af træpiller.